Notater |
- Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Spring til navigation
Spring til søgning
Ejler Eriksen Bølle
Nordenskirker Aastrupfyn10.jpg
Personlig information
Død 1534 Rediger på Wikidata
Søskende Mads Eriksen Bølle Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Wikidata-logo S.svg [ redigér på Wikidata ] Rediger på Wikidata
Ejler Eriksen Bølle til Nakkebølle (død 1534) var en dansk rigsråd, søn af Erik Madsen Bølle og Anne Sivertsdatter (Blaa).
Ejler Eriksen Bølle blev omtrent 1503 gift med Anne Bild, jomfru hos dronning Christine, og var 1507-10 lensmand på dronningens livsejegods Tranekjær. Han blev rigsråd ved regeringsforandringen i 1523, men forekommer for øvrigt sjælden. I 1531, da Christian II ventedes, har han i forening med de øvrige fynske rigsråder i et brev til Frederik I givet en stærkt farvet skildring af almuens oprørske stemning og de foranstaltninger, der påtænktes til øens forsvar.
Formodentlig allerede da gammel og svagelig, forekommer han slet ikke i de følgende store herredage og rigsrådsmøder. Både efter gravskriften i Aastrup Kirke i Fyn og i hans dattersøn Eiler Brockenhuus’ kalenderoptegnelser sættes hans død til 1. januar 1534. Huitfeldt lader ham derimod 1534 i juli måned blive ført som fange fra Nakkebølle til Svendborg, hvor han nødtvungen måtte anerkende Christian II. Om dette beror på en forveksling med hans svigersøn Claus Eriksen Ravensberg, der fik Nakkebølle med Susanne Bølle (senere gift med Jacob Brockenhuus), eller om dagsangivelsen på gravstenen er urigtig, kan næppe afgøres.
- https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I19471&tree=2
til Tersløse (Merløse H.), Orebygaard og Fuglesang (Musse H.), som han købte fra fru Sidsel Neb, var til 1495 bispelig lensmand på Haraldsborg, 1495-1501 på Hjortholm, fik 1505 af sin hustrus frænde, bispen i Roskilde livsbrev for sig, sin hustru og søn på Tureby, Spanager og Egby, som han forøvrigt alt 1500 havde i forlening, 1507-08 forstander for Sct. Agnete Kloster i Roskilde, 1513 rigsråd og besegler som sådan kong Christiern II' håndfæstning, 1514 ridder, var 1523 en af de sjællandske adelsmænd, som påny svor kong Christiern troskab, gik dog samme år over til kong Frederiks parti, beseglede denne konges håndfæstning, deltog i forhandlingerne om København og Malmøs overgivelse. Forlenedes 1524 med Navelsti Birk, kaldes fra 1530 ofte hr. Mads "Bølle", hørte 1533 til det katolske parti, men forlod det snart, blev 1536 med sin søn af grev Christoffer sendt hjem som gidsel i tysk fangenskab og måtte efter hjemkomsten udstede et troskabsrevers, 1537 sendebud til mødet i Halmstad.
|