Notater
Treff 1 til 50 av 21,766
| # | Notater | Linket til |
|---|---|---|
| 1 | 8. o. 26/3 1620 [H%C3%B8r. Kbh. 10–12; udenlands 12–16; igjen 17–20 Mag. Laurits Mortensen Scavenius; Dompr.; 1625 Enepræst her 1. 26/8 1625 [Lector her 20] Mag. Laurits Mortensen Scavenius; [1627 Kbh. Nic. K.; see der]. https://wiberg-net.dk/935-37-Roesk.Dk.htm 16. 1627 [Roesk. Dk., o. 26/3 20 Mag. Laurits Mortensen Scavenius, f. Skagen 6/8 89; F. M. Lauritsen, Fisker; M. Maren Sørensdtr.; St. Kbh. 10, Bacc. 11; Hør. Kbh. s. A.; udenlands 12–17: St. i Leipzig 14, i Heidelberg, Giessen og Strasbourg 15; Mag. Kbh. 20/5 17; igjen udenlands 17–20; Dompr. Roesk. 20; ~ Roesk. 15/2 20 Else Pedersdtr., f. Kbh. 5/1 01, † 5/6 53; F. P. Lauritsen, Bgr.; M. Karen Christiansdtr.; 6 S., 9 D. (12 B. b. i Nic. K. 1637-41); [Prof. th. 10/6 1639; Dr. th. 8/12 40; Biskop over Sjællands Stift 24/3 53, o. 4 Trin. S.; † Roesk. 22/6 55; reiste udenlands før han blev Stud. som Tjener for Dr. th. Finkes Søn; W. 2/321; N. 524; Eptph., Lgst. og Kisteplade i Frue K.; Portrait i Roesk. Dk.. KUM I, s. 3 (»Lavr. Martini«); PT 8:6 (1927) s. 186; Helk I, s. 369; DanKir bd. 1-1, s. 60, 92, 107 (Kbh. Vor Frue Kirke), s. 584 (se nedenfor), bd. 3, s. 1738, 1741 (Roskilde domkirke). https://wiberg-net.dk/638-40-Kbh-Nic.htm#LauritsScavenius Kilde: Wikipeida.dk: Laurids Mortensen Scavenius: Fra Wikipedia, den frie encyklopædi: Laurids Mortensen Scavenius (6. august 1589 - 19. juni 1655) var biskop over Sjælland fra 1653 til sin død. Scavenius var,som tilnavnet viser, født i Skagen. Forældrene, Morten Lauridsen og Mariane Sørensdatter, var fiskerfolk, der senere, da deres hjem var lagt øde ved en naturbegivenhed, søgte til København, hvor deres velbegavede søn blev sat i skole. I 1599 døde imidlertid begge forældrene, og barnet ville da have været ilde stedt, hvis ikke professor Thomas Fincke (V, 150) havde taget sig af det. I denne mands hjem voksede Laurids op. Som en flink dreng ledsagede han professoren på rejser i udlandet. Efterhånden blev han ganske som barn i huset. Han var flittig og benyttede tiden så godt, at han blev student og noget senere (1610) hører ved Vor Frue Skole, i hvilken stilling han forholdt sig således, at den ansete københavnske borgmester Mikkel Vibe 1612 overdrog ham at rejse udenlands med hans sønner. Efter nogle års ophold i Tyskland kom de hjem, og Scavenius benyttede da lejligheden til 1617 at erhverve magistergraden ved Københavns Universitet, inden han anden gang drog ud med de unge Viber, idet Schweiz, Frankrig og Nederlandene nu var målet for deres rejse. Da han havde erhvervet et godt navn som ungdomsleder, var det Christian 4.'s ønske, at han skulle være hovmester for hans søn Frederik (3.) Det blev der dog ikke noget af på grund af de forstyrrelser, som pesten 1619 forvoldte; derimod kaldtes Scavenius 1620 til kompastor (fra 1625 enepræst) og Lector theologiæ ved Roskilde Domkirke. Herfra forflyttedes han 1627 efter kongens vilje til sognepræst ved Nicolai Kirke i København. 1639 blev han professor i teologi ved universitetet og tog året efter doktorgraden. Han var universitetets rektor 1648, da Christian 4. døde. På grund af Corfits Ulfeldts ejendommelige holdning var dette et vanskeligt tidspunkt, da den opposition mod adelen, der senere (1660) førte til en forandring i statsforfatningen, allerede så småt begyndte at ytre sig blandt gejstligheden og borgerstanden. Ved kongevalget var Scavenius gejstlighedens ordfører. Efter biskop Hans Hansen Resens død valgte de sjællandske købstadpræster 24. maj 1653 Scavenius til stiftets biskop, og efter at valget havde fået kongelig stadfæstelse, blev han indviet af biskop Peder Winstrup fra Lund. Virketiden i denne stilling blev dog ikke lang for ham, da han under et ophold i Roskilde ved landemodet døde 19. juni 1655. Hans litterære virksomhed indskrænker sig mest til teologiske disputatser og ligprædikener (blandt andet en latinsk tale over Christian 4.). 15. oktober 1620 havde han i Roskilde ægtet Else Pedersdatter (født 1601, død 1653), med hvem han havde 15 børn, af hvilke dog kun de tre overlevede forældrene, nemlig Peder Lauridsen Scavenius, Morten Lauridsen Scavenius, kongelig justitssekretær (født 1683) og datteren Else, der først var gift med professor Jørgen From (V, 463) og siden med den kongelige livlæge Christian Foss (V, 262). Rasmus Vinding: Regia academia Hauniensis. S. 345 ff. Zwergius: Siellandske Clerisie S. 246 ff. H. F. Rørdam. | Scavenius, Biskop Laurids Mortensen (I59288)
|
| 2 | Claus Lauridsen Skavbo, Claus Lauridsen (Skagbo) Scavenius, d. 18.8.1590, professor. Født i Skagen. Død i Kbh. Efter at S. havde studeret i Kbh., bl.a. under Chr. Torkelsen Morsing drog han 1543 – vistnok som hovmester for Johan Oxe til Torsø – til Wittenberg. 1547 blev han immatrikuleret i Rostock, ca. 1550 var han atter i Wittenberg, og siden besøgte han franske universiteter og var 1551–52 i Paris i følge med Albert (og Eskil) Oxe samt Lauge Brockenhuus der var hans disciple. Her udgav han 1552 en lærebog i regnekunsten på dansk, tilegnet Albert Oxe, med titlen Arithmetica. Skriftet der indholdsmæssigt står i gæld til C. T. Morsing viser forfatterens evne til at udtrykke sig klart, folkeligt men fyndigt. 1555 vendte S. tilbage til Kbh. hvor han s.å. blev professor i matematik og tog magistergraden. 1564 rykkede han op i professoratet i fysik som han beklædte til sin død. 1562 var han blevet universitetets regnskabsfører (fiscarius), 1566–67 og 1584–85 var han rector magnificus og 1573–77 tillige forstander for kommunitetet. Desuden virkede han 1570–84 som akademisk værge for Vor Frue kirke. Disse hverv tyder på at han blev anset for en mand med administrative evner og praktisk sans. Bortset fra den ovennævnte regnebog kendes ikke skrifter af ham, men han har udgivet en del akademiske teser som nu er gået tabt. Hans svigersøn, Claus Christoffersen Lyschander, har efterladt en længere hædrende karakteristik af S. der særlig berømmes for sin tiltalende menneskelige personlighed. Familie Forældre: vistnok rådmand Laurids Thomesen. Gift 1. gang med Magdalene Arctander, d. af sognepræst i Stjørdalen Laurids Nielsen (ca. 1527–96) og Magdalene Sigurdsdatter (ca. 1536–95). Gift 2. gang med Kirstine N.N., død tidligst 1615. Bibliografi Martin Arnesen og Ivar H. Breder: Stamtavler over familien Breder..., Kria. 1876 127. R. Vinding: Regia academia Hauniensis, 1665 92. Danske mag. 1, 1745 118–25. Nye saml. til den da. hist., ved R. Nyerup og P. F. Suhm III, 1794 73–77. H. F. Rørdam: Klavs Christoffersen Lyskanders levned, 1868 213f. Samme: Kbh.s univ.s hist. II, 1869–72 486–90. Frede P. Jensen i Hist. t. 13.r.VI, 1979 313. Kornerup, Bjørn: Claus Lauridsen Skavbo i Dansk Biografisk Leksikon på lex.dk. Hentet 1. december 2022 fra https://biografiskleksikon.lex.dk/Claus_Lauridsen_Skavbo | Skavbo (Scavenius), Claus Lauritssen (I45554)
|
| 3 | Laurids Scavenius (1589-1655) Wikipeida.dk The article is derived from the 2nd edition of the Danish Biographical Lexicon , published in 1933-44 Laurids Mortensen Scavenius Danish Bishop | Lauridsen, Morten (I59292)
|
| 4 | "1707. Dom 1 adventús forrettede Jeg Kirchetienesten paa Flachstad i ganshe faa Perßoner og liúste til ægteskab 1ste gang Peder Johanssaf Nap og Súsanna Johansd Waræ/ide/." "Dom 2 Advent.. Liústil ægteskab 2den gang for Peder Johansónaf Nap og Súsannna Johansd. Waræide". | Johansdatter, Susanna (I20689)
|
| 5 | "1734. Dom Cantate.. Publice absolverte Karen Pedersdatter af Lyngedal for bedrefne hore med Laurs Pedersen Aagaard" Buksnes PF451 1732-44 p.- Ikke nevnt i sin brors skifte i 1753 | Aagaard, Lars Pedersen (I33435)
|
| 6 | "4. ledd ved magister, borgemester og stiftsprost Mentz Christophersøn Darre. Han regnes som stamfar til de fleste nålevende ættelinjer, født i Trondheim 30. september 1598. Han var en meget sterk personlighet i den nordenf jeldske geistlighet, skriver Olaus Schmidt, utfoldet ved siden av prestegjerningen en omfattende sosial-veldedig virksomhet og var på disse områder en pioneer her til lands. Han døde i september 1657" av Karl Andreas Høvde (1905-1993), sorenskriver i Drammen Mentz D: D.dato angis også til 9.des.1657 og *.9.1657. Tolv barn kjennes. NST XXXIII, s.99: Han ble satt i skole i Odense på Fyn dem 4/7 1611 hvorfra han deponerte 4/4 1618 ved København universitet. Ble innsatt som konrektor ved Trondhjems Katedralskole 11/10 1621 og notarius capituli ved Trondhjems Domkapitel 1625. Tok magistergraden 24/3 1627, ble residerende kapellan ved Vor Frue kirke 1629, innvidd 28/10, og endelig sogneprest ved Trondhjems Domkirke 30/3 1630. Han døde 9/12 1657 samme sted. Riiber, Baard:" Mentz Christophersen DARRE var sogneprest. Han ble født den 30 sep 1598 i Trondheim. Mentz var domkirkens sogneprest fra 1630 til han døde 1657. På midten av 1600 årene tilhørte samtlige 7 løkker langs Sandstredet fra Nykirkegården til Hospitalet Mentz Darre. På skiftet ettet Ments Chr. Darre fikk dattersønnen Peder Mogensen Blix utlagt løkkene som en arv etter bestefaren. Den 9. august 1675 pantsetter enken Maren Schjelderup disse løkkene. 1688 fikk Peder Blix en prosess med Homprey Bryghman om disse løkkene. Mentz sin private eiendom og bolig lå i Bredgata, sydøst for Vår Frue kirke. Enken Maren bodde her fram til 1681. Dette huset var et "stenmuret hus" og lå nærmere bestemt på det sydvestre hjørne av Frimurerlosjens tomt. Etter byloven fra 1276 er dette stedet utpekt som plassen for Korskirken. Det kan derfor være kirken som er ombygget til privat hus. Mentz Christophersen var først rektor ved Trondheim Katedralskole, deretter ble han sogneprest til Trondheim Domkirke. Han har skrevet en del likprekener som er trykket, men et merkverdig arbeide er "MENZERI JOURNAL" som var en slags dagbok som omtalte begivenheter i Trondheim på den tiden. Dette bokverk er omtalt av bl.a. Andreas Erlandsen i sitt verk om Geistlige Nordenfjelds. Om bokverket "Mentzeri Journal" finnes i dag kjenner jeg ikke til. Ludvig Daae påstår i sin presteomtale at de beste deler av Andreas Erlandsens bok er tatt fra notiser i "Menzeri Journal". Dessuten har han skrevet 3 likpredikener bl.a. over Lagmann Jacob Pedersen Falch og Hans Gjertsen Busch. Mentz Christophersen var meget godt økonomisk situert, han ga et utall av veldedige donasjoner til forskjellige formål. Han eiet flere bygninger i Trondheim. Det bør også tas med at Mentz ble stamfar for en hel rekke med rektorer ved Trondheim Katedralskolei det 17. århundre. Tre av hans sønner og to svigersønner hadde slike stillinger i nevnte tidsrom. Andreas Erlandsen skriver i sin bok om de geistlige at Ments "nedstammer fra den gamle norske familie Darre, hvorav Thorer Darre forekommer allerede i 1197 som kong Sverres sysselmann i Nordfjord, hvor han ble drept av baglerne, og en Jon Reidarsen Darre bekledde den høye verdighet av Norges rikes råd i 1388, og var høvedsmann på Bergenhus, senere på Tønsberghus, og var i 1397 med i Kalmar at stifte unionen, og ble her av dronning Margretha opphøyet til ridder." Han døde den 9 des 1657 i Trondheim i en alder av 59 år. Han ble begravet den 15 des 1657 Trondheim." (Innskrevet av Remi Pedersen 13. april 2009.) Sogneprest til Trondheim Domkirke fra 1630. Øksendalen i eldre tid side 157 https://www.nb.no/nbsok/nb/3db02833336cef57fdfe5765a2adc670?lang=no#155 | Darre, Mentz Christophersen (I15095)
|
| 7 | "Af Borg. Han byggede den særprægede rundkirke Pedersborg kirke. Deltog i togterne til Venden sammen med bl.a. Valdemar den Store og brødrene Absalon og Esbern Snarri. Omtales ved flere lejligheder af Saxo i "Krøniken"". Død mellem 1171 og 1175 i en høj alder. "Høvding, var beslægtet med Skjalm Hvide (VIII, 194) og gift med dennes Datter Cæcilie. Han var Herre til Borg, der efter ham kaldes Pedersborg, en Oldtidsfæstning ved en Vig af Sorø Sø her byggede han et Stentaarn, vistnok ogsaa Pedersborg Kirke, som endnu staar paa Borgbakken. I Tronkampenes Tid var P. T. Svend Grades fortrolige Raadgiver Svends Sejer over Friserne, der havde sluttet sig til Knud Magnussen, skyldtes særlig P. T.s Kløgt (1151). Under den begyndende Kamp med Valdemar og Knud fulgte Svend dog ikke P. T.s Raad og kom endog med voldsomme Udfald mod sin tro Tilhænger. ««««««««Jeg har altid baaret mit Skjold for dig»»»»»»»», svarede P. T., ««««««««men jeg er bange for, at du snart faar alle dine Skjolde nødig.»»»»»»»» Skjønt P. T. var knyttet til Valdemar, i det han var Fosterfader for hans Frillesøn Christoffer (for hvem han ogsaa senere var Læremester), stod han dog rede til at forsvare Svends Sag, da denne selv var flygtet af Landet (1154). Da han imidlertid snart saa det haabløse ved Kampen mod Valdemar og Knud, lod han Svends Hær opløse sig, og fra nu af stod han paa Valdemars Side og blev en af hans mest betroede Mænd. Særlig udmærkede han sig paa Vendertogene. Sammen med Absalon og Esbern Snare raadede han Valdemar til mindre og hurtigere Togter mod Venderne under det første Tog satte han Mod i Kongen og fik ham fra at opgive Krigsfærden, men da Danskerne kom i Knibe, fik han imod Absalons dristige Plan sat igjennem, at man i Tide vendte hjem (1159). Endnu i 1171 var han med paa Hærtog og var blandt de modige Mænd, som vilde blive hos Absalon paa Udliggerflaaden ved Rygen. Han var nu en gammel Mand, og ret længe efter den Tid har han næppe levet. -- Cæcilie skjænkede Sorø Kloster 2 Bol i Førslev P. T. modsatte sig, at hun bortgav mere, men selv vandt han sig dog ogsaa Plads blandt Klosterets Velgjørere. Deres Datter Ingerd blev i sit Ægteskab med Vagn Moder til 2 Aarhusbisper og Stammoder til mange ansete Mænd og Kvinder." (Kilde: http://jesper.tribalpages.com/tribe/browse?userid=jesper&view=0&pid=555&rand=287477429 ) ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ DAA1898 http://www.fagboginfo.dk/kennul/kennulza.htm: Følgende artikel om 1100-tallets Danmark fortæller om Peder Torstensen af Borg. "Peder var en af sit århundredes mest betydende personer, han sad tæt på kongen, var gift ind i den almægtige Hvide-slægt, han var kvægbaron og storgodsejer. Den landsby, der voksede op, hvor borgen lå, blev efter ham kaldt Pedersborg." http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvide/Vognsen.htm Pedersborg ved Sorø er opkaldt efter ham. Hvor kirken ligger i dag, anlagde han en borg. Han byggede en rundkirke som i Bjernede i Pedersborg. ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Peder Torstensen af Borg Michael Kræmmer I: Årbog for Historisk Samfund for Sorø Amt. - Bd. 88 (2001). - S. 21-35 : ill. Emne: Thorstensen, Peder Danmark historie Pedersborg Valdemarstiden Stormand af Hvideslægten, f. o. 1105, d. ca. 1175. ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~ Peder Torstensen was the only member of the Hvide-family, who caused some problems inside the family, and from what is known about him, Cæcilia was probably not the happiest woman on earth. Peder Torstensen's big manor Pedersborg was situated just north of Sorø, and he could watch the only access by land to the monastery, which he did. He had for a long time been at odds with his family-in-law, and he forbid his wife to give the monks in Sorø more than two small farms for the rescue of her soul. The monks remembered him as a nuisance. Peder Torstensen was a magnate of importance, both when it came to riches, esteem and personality, and his powerful family-in-law could not prevent him from being a constant pest for its monastery. Cæcilia and Peder were said to have built a round church north of Sorø where Pedersborg church is now situated. Peder and Cæcilia's only child, Ingerd was married to a magnate Vagn (Vogn) from East-Jutland. It was her second marriage. 1 Brenner Brenner: Nachkommen Gorms des Alten, Nachkommen Gorms des Alten, side 7 nr 91. 2 Brenner Array, Nachkommen Gorms des Alten, side 7 nr 91. 3 Danmarks adels årbog, 1898, 225. 4 Danmarks adels årbog, 1898, 225. Notater en af kong Sven III Grates nærmeste rådgivere i perioden 1151-54, fra omkring 1160 i Valdemar I den Stores råd, død efter 1173. Byen Pedersborg er formentlig opkaldt efter ham. Familie Cecilie Skjalmsdatter (Hvide), d. eft. 1160 Børn + 1. Ingerd Ceciliesdatter (Hvide), d. Skønnet før 1205 http://finnholbek.dk/genealogy/getperson.php?personID=I71927&tree=2 | Thorstensøn, Peder af Borg (I21070)
|
| 8 | "Archibald Moncrieff, of Balgony (primus), born about 1562, fifth son of William, eldest son of William M. of that Ilk, and Jean, daugh. of Laurence, third Lord Oliphant; educated in England and Univ. of St Andrews; M.A. (21st March 1580); adm. in 1586, with Arngask also in charge; pres. to vicarage by James Vi. before 1st Sept. 1595; app. Prior and Commendator of Elcho 28th Jan. 1601, and conjointly with his second son a yearly pension from the Abbey of Scone of L466, 13s. 4d. on 1st and 17th May 1606. He was appointed by the Privy Council, 6th March 1589, one of the commissioners for the Preservation of True Religion in Perth, Stormont, and Dunkeld; was a member of Assembly in 1590, 1597, 1602, 1610, and 1618. He purchased the estate of Balgony in 1611; was recommended for a bishopric, and was a member of the Court of High Commission 15th June 1619; dem. before 26th Nov. 1630; died between 29th Aug. and 23rd Nov. 1634. He marr. Margaret, daugh. of Sir William Auchenleck of Balmanno, and had issue - Archibald, his successor in the parish; George, min. of Arngask; Andrew, advocate, 1637; John, served under Gustavus Adolphus in Germany; Mary (marr. John Arnott of Pitmedden); Sarah (marr. John Lockhart, son of Lee); Ann (marr. John Wood, min. of Tulliallan); Elizabeth (marr., cont. 10th Sept. and 5th Oct. 1635, Robert, son to David Dempstertoun, portioner of Auchtermuchty)." SOURCE: Fasti ecclesiae scoticanae: the succession of ministers in the Church of Scotland from the reformation, Vol. IV, page 196 http://books.google.no/books?id=WV-TM0HNgeoC&pg=PA263&dq=Sir+William+Auchinleck+Margaret+Moncrieff&hl=no&sa=X&ei=Tmp3VMmiCIP5ygOM3YHoCA&ved=0CBgQ6AEwAQ#v=onepage&q=Sir%20William%20Auchinleck%20Margaret%20Moncrieff&f=false | Moncreiff, Minister of Abernethy Archibald of Balgony (I55028)
|
| 9 | "A° 1694 den 5 Julÿ er holden almindelig Ledingsbergting med Gimbsöe og Walbergs fieringers almúe, .. blef oplæst effterschrefne Bóxelsedler, som alle war af ordinaire stiil Neml: Noch Sr Bredahls paa 2 pd fisches Landschÿld til Olle Christopherß: údj Haadne vdgifúen dat: 15 maÿ: 1689". Justitsprotokoll film PF990 Lofoten 1693-99 p.27b | Christophersen, Ole (I24920)
|
| 10 | "Baard Smed", "Bård", "Baar", "Bardr Smidr" | Bolt, Berdor Smidsen til Tveiten (I46112)
|
| 11 | "Claus Corneliussøn Parelius" https://www.geni.com/people/Claus-Gaas/6000000002664653950 Claus Corneliussen Gaas ABT 1550 - 1625 http://www.nermo.org/slekt/d0037/g0000078.html#I6831 Et epitaphium fra 1625 viser herr Claus med 2 koner, 14 levende og 2 døde barn. 1636 var trolig bare ni av barna i live: Anne, Cornelis, M Jens, H Erich, Cornelis, Margrete, H Hans, Jørgen, Marten og Peder. •RESIDENCE: 1582, Pers.kap. i Borgund 1582-1583 (også huskapellan) •RESIDENCE: 16 b (2 d. sped) (bl.a. presten Erik Corneliussen Gaas) •OCCUPATION: Kannik. Sogneprest Borgund 1583-1624 •BIRTH: ABT 1550, (Parelius) Trondheim (kalt 'Niels Corneliussen Gan(t)z') •BAPTISM: (ikke id. m. Claus Nilsen Gaas) •DEATH: 1625, Borgund, Sunnmøre •EVENT: 1592, Prost over Sunnmøre 1592-1619 Father: Cornelius Nicolai Claussen Mother: NN Family 1 : Maren Erichsdatter +Jens Claussen Parelius +Jørgen Claussen Nils Claussen Parelius Family 2 : Karen Erichsdatter +Hans Gaas Claussen Erik Claussen Gaas Sogneprest i Borgun og prost over sunnmøre Jens Clausen og hans hustruer skal ha hatt 14 barn, 7 sønner skal ha vært prester. Sognepræst i Borgund, Møre og Romsdal, Norway. | Gaas, Claus Corneliussen (I42812)
|
| 12 | "Cnut", "Nuutti" | Fordell, Knut Jönsson (I58557)
|
| 13 | "Det ständiga krigandet krävde sin tribut inte bara i människor utan också i djur. Särskilda mönstringar av hästar förrättades då och då. Det var tingslagens tolvmän, som tillsammans med statliga kontrollanter skulle skriva ut de bästa hästarna för krigstjänst. Från 1605 finns en uppgift om en sådan mönstring i Västerbotten. Från de olika socknarna skrevs ett varierande antal hästar ut. Kalix socken bidrog med fyra, av vilka en tillhörde Lasse Grelsson från Grelsbyn och värderades till 10 daler." (Sundin.nu - personakt över Lars Grelsson, gården Bränna 1) Gift två gånger. Båda fruarna hette Anna. Lars Grelsson har inte heller haft några större problem att klara sig igenom 1610 - talets svåra depression. Ännu i 1621 års jordebok förekommer han med 1/2 mantal. 1637 återfinnes Lars Grelsson, som av allt att döma börjat bli gammal, som "husman" taxerad för 1/16 mantal. Det verkar som han haft något slags sambruk med sönerna. Olof Hedenryd Boken Överkalix Del 1 Från stenhacka till järntacka. Han lär ha varit gift med Anna som levde 1610-1700 i Grelsbyn. Med Anna hade han sönerna Nils, Johan och Jöns Larsson. Lars Grelsson gifte kanske in sig eller på annat sätt förvärvade sin gård i Grelsbyn. Det är hälvten av den stora gård som Hans Nilsson ca 100 år tidigare erhållit i arv efter Nils Hindersson. De två äldsta sönerna Per och Lars erhåller var sin del om 1/4 mtl av gården. En tredje del behåller Lars och hans andra hustru Anna för de yngre sönernas räkning. Lars Grelsson dör 1643 i Grelsbyn och gården förvaltas av hustrun Anna tills de yngre sönerna kan ta över. Källa: Olof Hederyd 1982 i boken "Från Stenbacka till järntacka". Han lär ha varit gift med Anna som levde 1610-1700 i Grelsbyn. Med Anna hade han sönerna Nils, Johan och Jöns Larsson. Lars Grelsson gifte kanske in sig eller på annat sätt förvärvade sin gård i Grelsbyn. Det är hälvten av den stora gård som Hans Nilsson ca 100 år tidigare erhållit i arv efter Nils Hindersson. De två äldsta sönerna Per och Lars erhåller var sin del om 1/4 mtl av gården. En tredje del behåller Lars och hans andra hustru Anna för de yngre sönernas räkning. Lars Grelsson dör 1643 i Grelsbyn och gården förvaltas av hustrun Anna tills de yngre sönerna kan ta över. Källa: Olof Hederyd 1982 i boken "Från Stenbacka till järntack Barn Larsson, Per. Född omkring 1605 i Lensmens, Grelsbyn 3, Hakkas, Gällivare (BD). Död 1644. (Se 7424, s *). Livslängd: 72 år barn 1 :Jöns Carlsson Fick böta för att ha kastat enfilblöta i huvudet på Olof Nilsson Nybyn.Största boskapsägaren i Bränna 3 Grelsbyn, Överkalix 18 kor. Han är den första som kallades 'Smess' Grelsbyn 10 efter delning av hemman. (K:Bertil Englund) http://jordebok.ra.se/browse/index.php?anr=%C52:171-172 10 Carh Grelson 50 skiähl vthsäde Engh till höö 100 laß 11 Hindrich Nielson äger lijka stort som Numero 3. och 7. äga 12 Niels Nielson 16 skiähl vthsäde Engh till höö 16 laß 13 Östen Erichson äger lijka stort som Numero 6. ägher 14 Nils Jönson äger lijka stort som Numero 12. Till denne by är godh timmerskog mulebeete och gott fiskeri, mäst sandjordh i åkeren och mästedels behållin för köldh. Denne by är belägen 8* mijl ifrå kyrkian, norruth. (Karttext:)På denne sijdan är Nybyn belägen 1mijl här ifrå.Träsk.Calix ElffödeScala Ullnarum.Swartbyn är här uth belägen * mijl här ifrå. Bränna 1 Bränna Kyrkobyn "Det ständiga krigandet krävde sin tribut inte bara i människor utan också i djur. Särskilda mönstringar av hästar förrättades då och då. Det var tingslagens tolvmän, som tillsammans med statliga kontrollanter skulle skriva ut de bästa hästarna för krigstjänst. Från 1605 finns en uppgift om en sådan mönstring i Västerbotten. Från de olika socknarna skrevs ett varierande antal hästar ut. Kalix socken bidrog med fyra, av vilka en tillhörde Lasse Grelsson från Grelsbyn och värderades till 10 daler." | Grelsson, Lars (I59186)
|
| 14 | "Drottsete, ridder og riksråd. Foreldre: Øystein på Berg og Ragna(?) (nevnt 1322). Gift med Botild. Ridderen og riksråden Orm Øysteinssons karriere viser at det ikke er langt “fra Kapitol til Den tarpeiiske klippe”. Som kong Magnus 7 Erikssons norske yndling steg han til drottsete (riksforstander) 1350, men ble henrettet på kongelig ordre 1358. Orm Øysteinsson var fra Båhuslen. Hans setegård var Berg i Forsøla (Forshälla) sogn ved det senere Oddevall (Uddevalla). Orm var gift med Botild og hadde sønnen Øystein, som ble gift før 1366 og ble fengslet samtidig med farens fall. Orm opptrer første gang i kildene 1340, trolig som syslemann i Ranrike. 1347 var han som riksråd med på å underkjenne Jon og Sigurd Havtoressønners krav på Borgarsysla. Juli samme år medbeseglet han kong Magnus' og dronning Blancas norske testament, som utpekte ham til en av eksekutorene. Februar året etter var han, nå som ridder, med på å dømme byfolk og bønder på Hedemark og Romerike til å betale kongelige skatter etter “forngild” (gammel) takst. Orm Øysteinsson ble utnevnt til drottsete sommeren 1350, sannsynligvis for å styrke riksstyret etter den store mannedauden (Svartedauden) og fordi Magnus 7 ville konsentrere seg om Sverige, da den avtalte riksdelingen i Norge med sønnen Håkon 1355 nærmet seg. Valget av Orm skyldtes trolig dels at han var kongens yndling blant norske stormenn, dels at kongen, med Båhus som sin fremste norske residens, så seg tjent med en drottsete fra Båhuslen. Orm utstedte kongebrev fra Tønsberg 1350 og 1352/53, Nidaros 1353, Bergen 1354 og Oslo 1355 og ser ut til å ha brukt egne båhuslenske skrivere fremfor skrivere fra kanselliet i Oslo. Han var eneste norske medbesegler av låneavtalen som dronning Blanca og en rekke stormenn inngikk på kong Magnus' vegne med pavestolen 1351, for å finansiere felttog i Baltikum. Orm deltok også på Båhus ved ombyttet av dronningens norske morgengavelen 1353 og kronens makeskifte med erkestolen året etter. Etter riksdelingen august 1355 fortsatte Orm som drottsete i Magnus' norske riksdel, i hovedsak omkring Oslofjorden med administrativt sentrum på Tunsberghus. Det er usikkert om han var drottsete helt til sitt fall eller om han gikk av ved årsskiftet 1356/57 siste sikre kilde er desember 1356. 1357 deltok han på kong Magnus' side under striden med kongens sønn Erik om makten i Sverige. I januar medbeseglet han avtalen der hertug Albrecht av Mecklenburg og grev Adolf av Plön ble utnevnt til voldgiftsdommere. I november samme år befalte kong Magnus embetsmennene sine i Sverige å yte Orm og hans følge all nødvendig hjelp. Hanseater hevdet at Orm, muligens ved påsketider 1358, hadde beslaglagt et vareparti fra forliste hansakjøpmenn ved øya Orust i Båhuslen. Øya hadde Orm fått i pant 1356/57 av Magnus 7 og Håkon 6 for et lån han hadde gitt til dronning Blanca. Orm skal ha blitt henrettet på bud fra kongene Magnus og Håkon, sannsynligvis 1358, eventuelt 1360. Bak lå trolig beskyldninger om økonomiske misligheter som drottsete og politisk illojalitet under striden i Sverige. Orms gods, som falt tilbake til kronen, lå hovedsakelig i Båhuslen, men han eide også kjøkkenhager i Tønsberg. Orm forvaltet tienden til to kirker i Ranrike og hele 32 kirker i Elvesysle, men det sistnevnte skyldtes trolig at han som drottsete, i likhet med kongene Magnus og Håkon, tok kirkenes tiende som lån under kriseårene etter 1350." Kilder og litteratur NgL, bd. 3 nr. 84 DN, bd. 1 nr. 303, 337 og 349, bd. 2 nr. 319, 326, 327, 368 og 389, bd. 3 nr. 131 og 232, bd. 4 nr. 236, bd. 5 nr. 193 og 222, bd. 6 nr. 196, 219 og 231, bd. 8 nr. 157, 163 og 167, bd. 17 nr. 99 og bd. 21 nr. 83 Hanserecesse. Die Recesse und andere Akten der Hansetage von 1256–1430, bd. 1, Leipzig 1870, nr. 222 Biskop Eysteins Jordebog (Den røde Bog), Fortegnelse over det geistlige Gods i Oslo Bispedømme omkring Aar 1400, 1879, s. 522–537 og 540–541 Isl.Ann., s. 276–277 og 357 Diplomatarium Islandicum, bd. 10 nr. 9, Reykjavik 1911–21 Svenskt diplomatarium, bd. 7 nr. 5684c, 5688 og 5815, Stockholm 1976–91 RN, bd. 5–6 NFH, 2. Hovedafd. del 1, 1862 J. A. Nordström: “Härstammade Norges rikes drots Orm Eysteinsson från Berg i Bohuslän?”, i NST, bd. 2, 1930, s. 123–124 A. W. Brøgger: biografi i NBL1, bd. 10, 1949 H. Gillingstam: “Drotsen Orm Eysteinsson och marsken Erik Kettilsson Puke”, i NST, bd. 12, 1949–50 s. 391–396 O. G. Moseng m.fl.: Norsk historie, bd. 1, 1999 ------------------------------------------------- Nr: 948 Dato: 1347 juli 15 Sted: Lödöse Regest: Testament for kong Magnus [Eriksson] og dronning Blanche: De velger seg gravsted i klostret i Vadstena, som skal ha 6000 mark i gjengs mynt. Som pant for denne summen får klostret øya Orust i Elvesyssel i Oslo bispedømme med alle kongelige rettigheter. Videre gis gaver til Olavskirken i Nidaros, bl a 36 mb jord som kongen har fått etter herr Sigurd lande, hvorav 26 skal gå til en prebende (jfr nr 945 ) til domkirkene i Bergen, Stavanger, Hamar, Orknøyene, Skålholt, Holar, Grønland og Oslo (jfr nr 946 ) til Apostelkirken i Bergen, bl a 10 mb til kommunet (jfr nr 947 ), og til Mariakirken i Oslo (bl a 10 mb, på samme vilkår som Apostelkirken) Mariakirken får også, som erstatning for de 26 mb som er gitt fra den til prebenden i Nidaros, tilsvarende jord i Hallingdal, i Valdres og på Hadeland, som stammer fra Eirik diupa. Derpå følger gaver til Det hellige kors i Fana, [kirkene på] Herdla, Ledhæ og Stiklestad, til St Thomas i Canterbury, St Louis i St Denis i Paris, klostrene Dragsmark, Rein, Kastelle, Varna hospital og alle andre klostre med jordegods i Norge, alle dominikaner- og fransiskanerklostre, de fattige i Elvesyssel og Ranrike og i Oslo, Tønsberg, Bergen og Nidaros fehirdsler. Eksekutorer skal være erkebiskopen av Nidaros, biskopene av Oslo og Hamar, herrene Ivar Ogmundsson og Ogmund Guttormsson, riddere, og Bjarne Erlingsson og Orm Øysteinsson. Pengene skal utbetales av den årlige skatten fra Oslo fehirdsle, ved den nåværende fehirden Torgils Smidsson eller hans etterfølger, høvedsmann på Akersborg, og han skal gjøre regnskap overfor den overlevende av ektefellene og eksekutorene. Beseglet av utstederne og vitnene erkebiskop Arne av Nidaros, biskopene Salomon av Oslo, Hallvard av Hamar, Torstein av Bergen og Guttorm av Stavanger, sira Arne, kannik i Oslo og Hamar, herrene Erling Vidkunnsson, Jon Havtoreson, Ivar Ogmundsson, Ogmund Guttormsson, Ogmund Finnsson, Hallstein Simonsson, riddere, og Bjarne Erlingsson, Sigurd Havtoreson, Orm Øysteinsson, Gunnar hvit, Olav Alvsson og Trond Krakeson, væpnere. Orig (lat perg): SRA. Trykt: DN V nr 193 HandlSkandHist XII s 38-56 (m/overs) SamlNFSH V s 579-87 (m/overs) DS V 2 nr 4200 DI II nr 521 (utdrag). http://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/regest_vise_tekst.prl?b=5573&s=n&str= | Øysteinsson, Orm (I43948)
|
| 15 | "Døbt uden Ægteskap den afdøde Peder Lars. Stabel? og Gisken Pedersd Kroken deres PB. Anne" - I så fall må han være død 1786-87. | Pedersdatter, Anne Malene (I18198)
|
| 16 | "Døpt Torgier Povelsens 4de barn Christen", : Faddere: | Torgersen, Christen (I28474)
|
| 17 | "eodem die døptes, fra Hergot faderen Svensk moderen Norsk. barnets navn: Mons døpt av Lars Jonæsen og Marith Hermandsdatter fra Hergot, parets iiste? egte barn født den 13 de dec 1760. test: Axel Olsen, Nygård. Henrich Pedersen Hergot. Axel Jonsen, Trældahl. Lisbeth Hermandsdatter, Håkvik. Lisbeth Axelsdatter, Nygård. moderen introdusert." | Larsen, Mons (I29529)
|
| 18 | "Holm", "Mattis Nikulsson Holm" https://www.geni.com/people/Mattis-Nikolasson-Tufte/6000000010484650397 | Tufte, Mattis Nikolasson (I592)
|
| 19 | "Iohannes Iacobi Aarhusiensis" 4. 1618. Hans Jacobsen Abel, f. Aarh. c. 93; St. 13; Pr. . . . ; ~ Kirsten Pedersdtr.; 14 B.; see Etm.; Jacob H. A. i Rørbæk-G.; Peder H. A. i Vive-O.-V.; Iver H. A. i Asfærg-F.; (P. H. Sparre her); [%E2%80%A0 3/4 1648; Eptph.; Prøveskrift for Biskop Gjødesen i Aarh. 1618]. KUM I, s. 11 (»Iohannes Iacobi Aarhusiensis«); KS 3:2 (1877-80), s. 751 (»Johannes Abelln Jacobi f. Aarhusiensis«). http://wiberg-net.dk/775-77-Mariager.htm 9/1 1668. * Rasmus Pedersen Teglgård stadsprokurator sst på Magdalene Matiasdatter, salig borgmester Rasmus Nielsens efterleverske, hendes vegne havde stævnet Jens Sørensen Vinter borger og handelsmand sst på samtlige salig Rasmus Hansen og hans hustru og arvingers vegne, så og Maren Clemendsdatter, salig borgmester Anders Lydiksens efterleverske, om hun noget herimod ville have at svare, og tiltalte dem for 300 sletdaler med efterstående rente 139 sletdaler, som salig Rasmus Bager efter sit efterskrevne pantebrev var Rasmus Nielsen skyldig, og derfor til underpant satte Rasmus Nielsen hans gård, som han hr Hans Jacobsen Abel i Mariager afkøbt har, og han selv nu iboer, liggende på Brobjerg sønden op til Keld Bogbinders gård og norden til Gert skomagers hus med markjord i alle Arhus vange, dateret Arhus 4/2 1641. derpå blev fremlagt efterskrevne tilbudsvidne her af tinget 29/8 1667, samt 2. tilbudsvidner og vurderingsvidne 31/10 1667, hvorefter Rasmus Pedersen satte i rette og formente, at salig Rasmus Bagers hustru og arvinger bør nu straks samme pantsatte gård med rede penge at indløse og indfri, eller den efter denne dag at følge og tilhøre Magdalene Matiasdatter og hendes arvinger, derpå blev afsagt, så efterdi ingen erklæring herimod blev fremlagt, da vidste byfogden ikke rettere, end samme pantsatte gård burde at følge Magdalene Matiasdatter og hendes arvinger. https://archive.org/stream/AARHUS/AARHUS_djvu.txt | Abel, Hans Jacobsen (I27114)
|
| 20 | "Keye de Ranzowe" https://finnholbek.dk/getperson.php?personID=I624&tree=2 Den tidligst paaviselige Mand af Slægten Rantzau er den ovennævnte Johannes de Ranzow, der 1226 var blandt de Væbnere, der bekræftede Grev Adolf af Holstens Fundats for Klostret Preetz, og 1232 var Medlover for Grevens Stadfæstelse af Rettigheden for Byen Kiel til at bruge den lybske Ret. I 1235 var han Ridder, da han nævnes som Medlover for Grevens Bekræftelse af samme Forret for Byen Oldenburg og 1236 for Byen Plön (Hr. Johan Rantzauw). Mellem Hr. Johan og den ham i Tiden nærmeste nedefter fattes et Bindeled, dog véd man af Optegnelser fra 1284 af Bispen af Tralau, at denne, maaske i 1257, efter mange Overenskomster nødte Brødrene Rantzau til fuldstændigt at overlade Kirken i Neukirchen 2 Boel i Malkwitz og Møllen samt al Ret, de selv mente at have, men ved Voldgift bleve dømt at erstatte Kirken ifølge Grev Gerhards Skøn og Vilje. Dette Afkald blev udstedt ved Møllen i Schwartau (Rensefeld Sogn). Malkwitz, der altsaa ogsaa var Rantzau'sk Eje, nævnes allerede 1215, »med Møllen og den slaviske Landsby«, hvilken sidste laa paa Ohlendorf ved Vejen til Sieversdorf, en Fjerdingvej Vest for Malkwitz. 1298 havde Neukirchen 8 Boel. Det ligeledes i Sognet beliggende Sieversdorf tilhørte ogsaa tidligst Rantzau'erne, hvilket ses af, at Fru Christine de Ranzow i 1326 med den biskoppelige lybske Prokurator Nicolaus af Oldenburg indgik et Forlig om Møllen i Sieversdorf. Denne Overenskomst bekræftes af hendes Søn Hr. Johannes Rantzau og Eiler af Rantzau (Johannes de Ranzow, miles, et Elerus dictus de Rantzowe). Da der nu 1303 som Medlover for Væbnerne Sivert og Otto af Plöns d. A. udstedte Forpligt om at ville komme Lübeckerne til Undsætning, forekommer en Cai af Rantzau (Keye de Ranzowe), der kun nævnes denne Gang, og Hr. Johans ældste Søn Cai maa antages at være opkaldt efter sin Farfader, tør man slutte, at Hr. Johan var Søn af Cai i Ægteskabet med den ovennævnte Fru Christine af Rantzau. Slægtens sikre Stamrække maa regnes fra Hr. Johan af Rantzau (I. S. 20), medens den i ovennævnte Forpligt af 1326 sammen med ham forekommende Eler af Rantzau, antagelig en. yngre Broder, tør formodes at være Stamfader til en Gren af Slægten, som man, efter et i en Række Slægtled konsekvent gennemført Navneskifte, kunde betegne som Eler-Otto Linjen eller den f yenske Linje (S. 174). Samtidig med Hr. Johan og Eler levede Hr. Ditlev Struwe kaldet af Rantzau (Detlevus Struvo miles dictus de Rantzow), hvis Tilnavn enten hentyder til hans stride Haar (jfr. Struwelpeter) eller hans stride Sind (i samme Betydning anvendt paa Havet: struwe see i Navnet Struensee). Han afhændede i 1323 til Klostret Neumünster Fjerdedelen af Landsbyen Sohren (Slægten af Smalsteds Hjemstavn, som ogsaa kalder sig af Sohren), bekræftede 1327 Brødrene af Sohrens Afhændelse af Gods i AltSohren og med Møllen og Fiskefangsten i Eidersted (Bordesholm Amt), og nævnes derefter 1334 som Medlover for Hertug Valdemars Bekræftelse af Byen Kiels Ejendomsret til Havnen fra Levensau til Bulk; 1338 var han Raad hos Hertug Valdemar. At Slægten ogsaa tidligt har ejet Jord i Lauenburg, fremgaar af en dog noget usikker Efterretning om at »Rantzau'erne« o. 1300 til Klostret Reinbeck overdrog deres gamle Rettigheder mellem Telekow (Talkau) ved Molln og Travefloden. En Broder til Hr. Johan er maaske Claus Rantzau, der allerede 1321 var Ridder som Medlover for Ringsted Forliget mellem Kong Christopher og Hertug Knud af Halland, 1328 Medlover for Kongens Gældsbrev til Staden Rostock og 1329 for det af ham til Hertug Knud udstedte Brev paa Estland, medbeseglede 1339 Claus Wedels Skøde til Hamborg Domkapitel, var 1342 Medlover for det af Greverne Johan, Henrik, Claus og Gert udstedte Brev om Voldgift i Trætten mellem Kong Valdemar og Hansestæderne, bekræftede 1346 Grev Johans Brev paa et Skøde fra Brødrene Spore til Kapitlet i Eutin. Samtidig med Claus, dog sikkert yngre end han, er Volf Rantzau (Broder til Eler R.), der 1344 var Medlem for det af Kong Valdemar d. A. udstedte Brev angaaende Voldgiftsmænd i Striden mellem ham og de holstenske Grever. Det er antagelig denne Volfs Sønner, Volf og Markvard (Wulvekinus et Marquardus filii Wulwoldi de Rantzow), der 1387 afhændede deres Landsby Gothendorf i Eutin Sogn. 1442 solgte Markvard og hans Søn Volf, der var Ejere af Mestorf (Preetz S.) til deres Fætter Domherre i Lübeck Volf Rantzau Gods og Landsby Preetz. Den førstnævnte Volf er muligvis Fader til den Schack Rantzau, Volfs Søn, der er Stamfader til Linjen Siggen (S. 172). Den Schacke van Rantzow, der sammen med Hartvig (Hartich van Rantzow) og Otto (van Rantzow van deme Kletkampe) 1387 var Medlover for Volf og Markvard Rantzau (s. o.), er sikkert Fader til Henrik og G o d s k e (Hinrick unde Gotschalk Rantzouwe brodere Schacken soene), der 1414 var til Vitth. for Grev Henrik af Holsten. En Søn af Ditlev Struve Rantzau er vel Hr. Ditlev R., a nders geheten Struve, der 1384 sammen med sin Broder Lyder fraskriver sig et Gældskrav, deres afd. Fader havde paa Greverne Henrik og Claus; var 1394 paa Sunds Herreds Ting. Den her nævnte Lyder er vel den samme L., der nævnes i Holstenernes Klageskrift 1413, men maa være død o. 1410, da hans Enke Maren 1411 tilskødede Dronning Margrethe al sin Ret i Kiuse, Ø. Flakkebjerg H., Vallensved S. En Søn af Hr. Ditlev er vel den Markvard R., der nævnes 1372 som Medlover for Boto von Lerbeke og Albert Scholenfleths Forpligt og som 1372 med Brødrene Henneke og Sivert Rantzau forpligtede sig til at tjene Raadet i Lübeck med 10 væbnede, og i hvert Fald den Markvard, der 1374 forekommer i en Gældsbog for Byen Lübeck (Marq. Rantzowe, fil. dni Struven). Omtrent samtidig med Hr. Ditlev Struve, men noget yngre, er Hr. Johan Rantzau, hvem der ikke med Sikkerhed kan anvises en Plads paa Stamtavlen, og om hvem vides, at han 1411 beseglede Hertuginde Elisabeths af Slesvig og Bisp Henrik af Osnabrücks Fred med Kong Erik, 1414 med sin Søn Otto sluttede Forlig med Lübeck, før 1416 beboede en Gaard i Hamborg og 1419 solgte sin Gaard »to den Hoh« i Heiligenstedten Sogn. Sammen med Eler Rantzau, der 1418 solgte Ratjendorf i Gikau Sogn til Preetz Kloster, beseglede som Medlovere Otto Ottesen og Otto Elersen Rantzau, vistnok Søn af førstnævnte Eler. | von Rantzau, Cai I (I22943)
|
| 21 | "Madmoiselle" | Rambech, Ellen (I28240)
|
| 22 | "Nest eldste sonn til rydderen fra Trondelag bosatt paa Ytre Tennes. Baade i boet etter hans 2.kone og han sjolv ble det registrert en rekke redskaper som bekrefter at disse etterkommere var blandt de bedre stilte baade naar det gjaldt verktoy og utstyr. His confirmation record of 1757 says he is 18 years old. On pg.333 of Balsfjord Bygdebok it says:"var i kongens tjeneste paa Fredriksvern, og da han kom hjem derfra i 1772 var han gift og hadde ett arn. Kona, Berith OLSDATTER, dode 36 aar gammel og ble gravlagt forste sondag i faste i 1776 med det andre barnet, en 1/2 aars gammel sonn. Det forste barnet, en pike som het Malene, dode 1 aar gammel rett etter at de ankom Tennes i 1772. | Andersen, Niels (I29720)
|
| 23 | "Nicolaus Petri Wiwild" c. 05 el. 08 cap. Sct. Mortens, Randers, 1612 præst i Spjellerup og Smerup | Wivild, Niels Pedersen (I53263)
|
| 24 | "Nikulas", "Nicolaus", "Nicolas", "Gamal Galle", "Gamle Galde på Brunla" Hans våpenmerke var det samme som Galdeslekten på Tomb, men ifølge tidligere teorier var det ikke blitt påvist noen forbindelse. Korkje Rynning eller DAA nevner at Nikolas var son til ein Svein. Men seglet hans hev umskriften S,igillum) Nicholai Svenoni (NgL l I s. sl og i Saml. NFSII I ~. 389 hev J. Chr. Berg det rette farsnamnet etter eit diplom. (Se NST.1,s. 141) Etter våpenmerke var trolig den eldre Galle-slektens eldste kjente menn Åsulv Ketilsson på Buskerud (nevnt 1331–32) og Svein Rolvsson (nevnt 1336). Sistnevntes sønn var trolig væpneren, ridder, riksråden og sysselmannen Nikulas (Sveinsson) Galle på Brunla (nevnt 1376–94). Han fikk gården Brunla gjennom sin hustru Margrete på Brunla. (DN I, 20 Januar 1376 også et brev 10 August 1382) Han var gift med Ingebjørg Erlingsdatter (Mulig datter av Sysselmann i Sogn: Erling Einarssøn på Hildugaarden i Bergen DN II, ca 1380, hun kan i tilfelle være mormor til Sigurd Jonsson DN I, side 490. Og en eldre slektning av Margreta Eilivsdatter. Ingebjørg kan da være enke etter Lodin Eivindsson) 1331-33: Brukte Galle-våpenet med sparre og tre seksoddete stjerner. 1380: Gift med Ingebjørg Erlingsdatter. 1388: Forekommer i et latinsk diplom fra 1388, kalles da Nicolaus Svenonis Gallæ, armiger, regni Norvegiæ senator. 1388 og 1389: Nevnt som medlem av Norges Riksråd. Ca 1392-ca 1402: Sysselmann i Numedal skibrede (Brunla len) Kilder: http://www.wangensteen.net/Bibliotek/Bolt-Kusse.pdf Om slekta og eierforholdene på Ornes, side 252-253 Norsk Slektshistorisk Tidsskrift, bind 1. Store Norske Leksikon. Rynning ««««««««Brunla læn og lensmænd»»»»»»»» Feil informasjon Det finnes forskjellig teorier på hvem hans foreldre er, men ifølge primærkildene var han sønn av Sven Galle og ikke en Asulv på Holte... Ifølge NST.1 fikk han Brunla gjennom sin kone, altså kan han ikke være født der.. Gerhard Munthe setter hans død til ca 1401, men ifølge P. A. Munch døde han ca 1398. Kildeinformasjon 1376: DN I, 20 nr 434, Januar 1376. Olaf Hallvardsson, prest på Tunheim, Audun Labbasson og Helge Jonsson kundgjöre et Eiendomsskifte mellem Paal Gjurdssön og hans Stifsön Nikulas paa Joron Paals Kones Vegne, der var rette Arving efter Hustru Margreta paa Brynla, paa den ene Side, og sidstnævntes Enkemand Nikulas Galle paa den anden Side. 1382: DN VI, nr 307, 10 August(?) 1382. Thormod Valdjufssön sælger med sin Hustru Herborg (Bergulfsdatters) Samtykke til ærlig Mand Gaute Eirikssön Gaarden Dillingö i Vansjö i Borgesyssel for 200 Mark Penge. Beseglere var Håkon Stumpe, Nicolas Galle, Peter Andresson, Tofue Tofsson og Herleik Åsulfsson. 1388: DN III, nr 477, 2 Februar 1388. Vinalder, erkebiskop i Nidaros, Øystein, biskop i Oslo, Olaf, biskop i Stavanger, Sigurd, biskop i Hamar, Henrik, biskop på Grønland. Rikskansler Henrik Henriksson, Ulf Holmgeirsson, Ulf Jonsson, riddere, Håkon Jonsson, Gaute Eiriksson, Jon Marteinsson, Alf Haraldsson, Bendikt Niklasson, Ogmund Bolt, Jon Darre, Håkon Stumpe, Peter Niklasson, Nikolas Galle, Finn Gyrdsson, Gudbrand Ellingsson, Toralde Sigurdsson, Herleik Åsulfsson, Magnus Stoltekarl, Håkon Top, Jappe Fastalsson og Svale Otteson, riksråder udvælge Dronning Margareta, Kong Haakons Frue og Kong Olafs Moder, til Norges Riges mægtige Frue og rette Husbonde, hvem de i Alt ville lyde og nu have svoret Troskab samt lovet Almenning i Aar m. v., medens hun og har svoret at holde Alle Lov og Lands Ret. 1389: DN III, nr 484, 1389. Vinalder (Vinoldus), erkebiskop i Nidaros, Henrik de Sancto Claro, greve av Orknøyene, Jakob , biskop i Bergen, Augustinus, biskop i Oslo, Olav, biskop i Stavanger. Haquinus Jonsson, Otte Rømer, Erland Philippesson, Gaute Eriksson, Benedikt Nielsson, Amund Bolt, Johannes Darre, Nicolaus Galle, Petrus Nielsson, Finn Gyrdsson, Thoralde Sivertsson, Gudbrand Ellingsson, Herlaug Åsulfsson og Svale Rømer, Rigsraader erklære efter nöiagtig Granskning i Loven Kong Erik, Hertug Vratislavs Sön af Pommern, for Norges rette Arving, og fastsætte nærmere Rigsarvefölgen i hans mandlige Æt. 1389: DN XVIII, nr 34, Juli 1389. Vinalder, erkebiskop i Nidaros, Henrik Zinkler (Sinclair) jarl på Orknøyene, Jacob biskop i Bergen, Øystein , biskop i Oslo, Olaf, biskop i Stavanger, herr Malis Sparre, Riddere, Håkon Jonsson, Otte Rømer, Erlend Philipusson, Gaute Eriksson, Beint Niclasson, Amund Bolt, Jon Darre, Niclas Galle, Peter Niclasson, Finn Gyrdsson, Toralde Sigvardsson, Gudbrand Ellingsson, Herleik Åsulfsson og Svale Rømer, Rigsraader erklære, at de efter nøiagtig Granskning have fundet, at Kong Erik, Hertug Wartzlefs Søn af Pommern, er ret Arving til Norges Rige og fastsætte Arvefølgen inden hans Slægt men Dronning Margrete skal styre Riget uden Regnskabsaflæggelse, indtil han bliver myndig. | Galle, Nikolas Sveinsson til Brunla (I44904)
|
| 25 | "Norway Baptisms, 1634-1927", database, FamilySearch (https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:1:NCGS-7XW : 23 June 2020), Andreas, 1770. | Meyer, Andreas Hansen (I43186)
|
| 26 | "Norway Baptisms, 1634-1927", database, FamilySearch (https://www.familysearch.org/ark:/61903/1:2:MJC2-2QJ : 23 June 2020), Entry for Syneve, 1712. | Johannesdatter, Syneve (I51648)
|
| 27 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N45D-6H7 : accessed 23 October 2015), Pernele Olsdr in entry for Ane Doertea Hansdatter, 31 Dec 1789 citing FHL microfilm 127,102. | Hansdatter, Ane Doertea (I35208)
|
| 28 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N45D-FFJ : accessed 23 October 2015), Christiania Hansdatter, citing FHL microfilm 127,102. | Hansdatter, Christiania (I35196)
|
| 29 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N4SR-KD9 : accessed 24 October 2015), Katrina Maria Hansen, 01 May 1813 citing FHL microfilm 127,105. | Hansdatter, Katrina Maria (I35297)
|
| 30 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N4SR-NR7 : accessed 24 October 2015), Mosianna Hansen, 05 Jun 1809 citing FHL microfilm 127,105. | Hansdatter, Mosianna (I35296)
|
| 31 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N4SR-PBL : accessed 24 October 2015), Christen Hansen, 07 May 1817 citing FHL microfilm 127,105. | Hansen, Christen (I35295)
|
| 32 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N4ST-VQ8 : accessed 21 October 2015), Hans Petter Samuelsen, 17 Sep 1831 citing FHL microfilm 127,105. http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01038393000597 | Samuelsen, Hans Petter (I35195)
|
| 33 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N4T3-K5W : accessed 4 March 2016), Ingebricht Pedersen, citing FHL microfilm 125,391. | Øye, Ingebregt Pedersen (I42668)
|
| 34 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N4T3-Y9D : accessed 25 October 2015), Karen Nielsdatter, 23 Jan 1795 citing FHL microfilm 125,292. Folketelling 1801 for 1729P Inderøy prestegjeld http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01058459001013 Niels Stephanssen 001 01 Niels Stephanssen 43 Huusbonde Bægge i første ægteskab Bonde og gaardbeboer 002 01 Maren Pedersdatter 30 Hans kone Bægge i første ægteskab 003 01 Stephan Nielssen 8 Deres børn 004 01 Jørgen Nielssen 4 Deres børn 005 01 Karen Nielssdatter 4 Deres børn 006 01 Berit Nielssdatter 1 Deres børn | Nielsdatter, Karen (I35355)
|
| 35 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N4T7-F26 : accessed 25 October 2015), Anna Ammundsdr, 15 Jun 1817 citing FHL microfilm 125,293. Kildeinformasjon: Nord-Trøndelag fylke, Inderøy, Ministerialbok nr. 730A04 (1816-1822), Fødte og døpte 1817, side 44-45. Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=16420&idx_id=16420&uid=ny&idx_side=-26 Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070927610208.jpg Folketelling 1865 for 1632P Bjørnør prestegjeld Anne Amundsdatter http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01038317004630 | Amundsdatter, Anna (I35345)
|
| 36 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N7P3-99S : accessed 14 October 2015), Even Larsen Koberg in entry for Johan Koberg Evensen, citing FHL microfilm 127,121. | Koberg, Even Larsen (I35082)
|
| 37 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N7P3-99S : accessed 14 October 2015), Even Larsen Koberg in entry for Johan Koberg Evensen, citing FHL microfilm 127,121. | Evensen, Johan Koberg (I35093)
|
| 38 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N7TW-FS4 : accessed 25 October 2015), Antonius Zacharias. Ejæn, citing FHL microfilm 126,636. Kildeinformasjon: Sør-Trøndelag fylke, Bjørnør, Ministerialbok nr. 657A04 (1831-1846), Fødte og døpte 1837, side 35. Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=16179&idx_id=16179&uid=ny&idx_side=-35 Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070906610451.jpg Folketelling 1865 for 1632P Bjørnør prestegjeld Albert Antonsen http://digitalarkivet.arkivverket.no/ft/person/pf01038317002636 001 01 Joe Olsen 67 Bjørnørs Prgj. e Føderaadsmand 002 02 Anton Sakariasen 29 Bjørnørs Prgj. Logerer g Fisker 003 02 Johanna Joesdatter 34 Bjørnørs Prgj. hans Kone g 004 02 Sakarias Antonsen 6 Bjørnørs Prgj. deres Søn ug 005 02 Albert Antonsen 2 Bjørnørs Prgj. deres Søn ug | Zachariassen, Antonius (I35308)
|
| 39 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N7TW-LBL : accessed 25 October 2015), Johannes Zachariassen Ejan, citing FHL microfilm 126,636. | Zachariassen, Johannes (I35372)
|
| 40 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N7TW-R13 : accessed 25 October 2015), Karen Ejan, citing FHL microfilm 126,636. | Zachariasdatter, Karen (I35371)
|
| 41 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:N7YR-QNP : accessed 13 January 2016), Jehans Hansen, citing FHL microfilm 125,567. Kildeinformasjon: Oppland fylke, Land, Ministerialbok nr. 1 (1708-1732), Kronologisk liste 1724, side 154-155. Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9350&idx_id=9350&uid=ny&idx_side=-80 Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070603860606.jpg Kildeinformasjon: Oppland fylke, Land, Ministerialbok nr. 6 (1784-1813), Døde og begravede 1801, side 156. Permanent sidelenke: http://www.arkivverket.no/URN:kb_read?idx_kildeid=9355&idx_id=9355&uid=ny&idx_side=-157 Permanent bildelenke: http://www.arkivverket.no/URN:NBN:no-a1450-kb20070603870527.jpg | Hansen, Johannes (I3442)
|
| 42 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:NC76-VM1 : accessed 20 October 2015), Amund Martin Kristiansen in entry for Elise Kristine Amundsen, 06 Aug 1868 citing FHL microfilm 127,176. | Amundsen, Elise Kristine (I35187)
|
| 43 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:NH35-Q99 : accessed 23 October 2015), Pernele Olsdr in entry for Elen Hansdatter, citing FHL microfilm 127,102. | Hansdatter, Elen (I35211)
|
| 44 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:NH35-QWP : accessed 23 October 2015), Pernele Olsdr in entry for Iver Hansen, citing FHL microfilm 127,102. | Hansen, Iver (I35209)
|
| 45 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:NHN5-XHP : accessed 16 May 2016), Ole Jacobsen, citing FHL microfilm 124,376. | Trosvig, Ole Jacobsen (I43738)
|
| 46 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:NHNR-5HZ : accessed 16 May 2016), Niels Jacobsen, citing FHL microfilm 124,376. | Trosvik, Niels Jacobsen (I43735)
|
| 47 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:NHNR-7D7 : accessed 16 May 2016), Marthe Jacobsen, citing FHL microfilm 124,376. | Trosvig, Marthe Jacobsdatter (I43740)
|
| 48 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:NHNR-MRH : accessed 16 May 2016), Karen Jacobsen, citing FHL microfilm 124,376. https://familysearch.org/ark:/61903/2:2:S5KS-Z39 | Trosvig, Karen Jacobsdatter (I43737)
|
| 49 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:NHNR-R89 : accessed 16 May 2016), Christopher Jacobsen, citing FHL microfilm 124,376. Nevnt på side 236 i Ullern og Oppstad gard og ætt: http://www.nb.no/nbsok/nb/2873c4aaf453d034b24e68e843515c1d.nbdigital?lang=no#239 | Tømterud, Christopher Jakobsen (I23705)
|
| 50 | "Norway Baptisms, 1634-1927," database, FamilySearch (https://familysearch.org/ark:/61903/1:1:NHS9-4MX : accessed 17 October 2015), Jens Kristian Bork in entry for Marenius Nils Bernhard Bork, 16 Jan 1871 citing FHL microfilm 307,174. | Borch, Marenius Nils Bernhard (I35173)
|